Sådan startede det

Skyttesagen i Danmark er rejst efter forbillede fra England, hvor der i 1859 dannedes frivillige skyttekorps. I Danmark var det artillerikaptajn og skoleofficer på den Kgl. Militære Højskole, H.P.V. Mønster, der gav stødet til skyttesagens opståen. I en artikel i Fædrelandet i januar 1861 skrev han for første gang om skyttesagen for at vække interesse for frivillige våbenøvelser rundt om i sognene. Denne appel var især rettet til godsejerne for at få dem til at tage sig af sagen, idet han ikke anså det for muligt at få oprettet en forening for hele landet med et sådant formål.

Artiklen medførte,at der allerede en måned efter var nedsat en komité, der opfordrede til oprettelse af skytteforeninger i alle dele af landet med det formål at opøve medlemmerne i riffelskydning.

Foreninger til skyttesagens fremme, riffelforeninger, oprettedes i hele   Danmark i årene omkring 2.Slesvigske krig i 1864 og i 1868 stiftede en flok driftige mænd HØRVE SKYTTEFORENING. Foreningen tilhører derfor kredsen af de første organiserede “idrætsforeninger” i Danmark.

Nu skal man tænke på. at stifterne af foreningen ikke så  skydning som en idrætsgren, men stiftede klubben i lyset af den fædrelandskærlighed der opstod efter nederlagende til Preusserne i 1864.

I 1861 dannedes centralkommiteen for   skytteforeninger og ud af denne dannedes De Danske Skytteforeninger hvis formål er skydning som idræt og anden kulturel virke, at fremme det folkelige oplysningsarbejde.

Siden starten i 1868 har Hørve skytteforening været i stadig vækst og er i dag 145 år efter, stadig en forening med et levende klubliv.

                             På billedet ses fra venstre:

Skomager Jørgensen,Sigurd Hervik,Hilmer Heuse,Holger Nielsen,

Hakon Heuse,Svend Dyre Krag,Ingeborg Østergaard,Troels Trier,

Marie Østergaard,Jens Nielsen og Gudmund Bentsen

                 Se flere historiske billeder i fotoalbummet